Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Til nye forældre

Modtagelse af nye børn i EventyrØen

Når I har fået en plads i EventyrØen og accepteret denne via pladsanvisningen, modtager I en velkomstfolder på e-boks fra os ca. 14 dage før startsdato. I denne folder står navnet på gruppen, hvor jeres barn skal starte. Ligeledes finder I navnene på personalet på gruppen samt deres direkte telefonnummer. 

At begynde i institution er en stor omvæltning for barnet og forældrene. Derfor er det vigtigt, at barnet får en tryg og rolig start. Vi lægger derfor vægt på, at I som forældre giver jer god tid, når jeres barn begynder i EventyrØen.

 

"Jeg har været ret imponeret over det pædagogiske personale i grupperne,  og de nære relationer de har til børnene. De fleste voksne kender mit barn, selvom institutionen er stor, og han måske ikke går på deres stue. Og de har overskud til at sætte sig ind i mit liv og hverdag og spørger ind til mit arbejde og hvordan jeg har det."

- Forældre citat, Maj 2021

 

Den første dag eller hvis I har kontaktet gruppen inden, aftaler vi nærmere, hvordan den første tid skal foregå. Her vil vi blandt andet snakke om barnets behov og vaner.

Stamkort: Når barnet begynder i vuggestue, skal I udfylde et stamkort i AULA.

Kortet indeholder oplysninger om forældremyndighed, vaccinationer, telefonnumre, hvem der må hente barnet m.m. Det er vigtigt at ajourføre disse oplysninger, f.eks. nyt arbejde, så vi kan komme i kontakt med jer. Hvis barnet bliver hentet af andre and de, der står på stamkortet, skal der gives besked i gruppen.

Aflevering om morgenen: For nogle børn vil det være naturligt at græde ved afskeden med dig. Dit barn skal have lov til at vise, at det er ked af det, når du går. Vi skal nok være der til at trøste og anerkende barnets følelser. Det er vigtigt for dit barn at se dig gå, ellers kan barnet ikke forstå, hvor du er henne. I er altid velkommen til at ringe til gruppen og høre, hvordan det går. Vi opfordre til at forældrene selv tjekker børnene ind på AULA enten fra jeres telefoner eller ved vores skærme, der hænger rundt i de forskellige Teams. 

Afhentning om eftermiddagen: Når du henter dit barn, vil vi fortælle hvordan dagen er gået. Hvis der ikke er voksne fra dit barns gruppe, vil du få vigtige beskeder fra det øvrige personale.

Alt efter hvor meget tid du har, når du henter, kan det være en god idé, at give plads til, at dit barn kan lege færdig eller at I sammen rydder op.

Det er meget vigtigt, at I får sagt farvel til en voksen. Så er vi klar over, hvilke børn der er tilbage, og hvem der er gået hjem. Derudover opfordre vi forældrene til at tjekke deres barn/børn ud på vores skærme, der hænger i de forskellige teams eller benytte jeres egen telefon på AULA-appen. 

Påklædning og skiftetøj: Det er vigtigt, at børnene har noget praktisk tøj på, som kan tåle, at de deltager i aktiviteter ude og inde. Vi færdes ude i al slags vejr.

I barnets kurve på badeværelset eller i garderoben skal der altid ligge skiftetøj. Vi forventer, at I selv holder øje med, om der er rent skiftetøj.

HUSK navn i tøjet.

Ved sygdom og fridag: Giv altid besked om morgenen, via Aula i tilfælde af sygdom eller hvis I holder en fridag.

Mad: Børnene får fuldforplejning i EventyrØen.

Smartphone og tablet: I EventyrØen bruger vi smartphone og tablets til vores interne kommunikation samt AULA. Så hvis du møder medarbejdere, der bruger disse, er det ikke fordi, at de i gang med at sms'e til kærsten, det er en del af deres arbejde.