Social udvikling
”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”
I EventyrØen understøtter vi børns venskaber og sociale fællesskaber ved at give plads til leg. Både leg i større eller mindre grupper, med og uden voksne.
"Vores børn har lært at fungere i en gruppe, er blevet bedre til at lytte til andre og udvise empati overfor andre børn. De bliver udfordret på måder som vi aldrig selv ville være i stand til."
-Forældre citat, Maj 2021
I vores indretning forsøger vi at give barnet lyst til at lege sammen med andre børn ved at gøre det tydeligt hvad man kan lege hvor.
Vi guider, motiverer og støtter børnene hvis de har brug for hjælp i legen, når de skal vente-på-tur, når de har en konflikt, når de ikke ved,hvordan de skal komme ind i legen osv.
Vi sætter ord på følelser og handlinger og hjælper dermed børnene til at forstå sig selv og sine egne omgivelser. Adam kan ikke lege lige nu hvor han er så træt. Det er derfor han græder, Eva vil gerne være med i legen det er derfor, hun kigger på jer.
Vi stilladserer (skaber et stillads) om barnet ved at understøtte legen og dets legerelationer.
I vuggestuen markerer de voksne to legezoner ved at tage køkken-legetøjet frem og sætte det foran køkkenet og det lille bord med stole. Og inde ved siden af, lægger den anden voksne bil-tæppet frem sammen med kassen med biler. Børnene leger på den måde i hver deres leg uden at forstyrre hinanden.
I børnehaven er en gruppe børn i gang med at male nogle sten, de dagen før fandt på turen. Der opstår uenighed om, hvem der først skal bruge glimmeret oven på malingen. Et barn skubber et andet barn for at få glimmeret. Det andet barn bliver ked af det og begynder at græde. Den voksne sætter ord på handlingen og på Anders´ følelser og siger: ”du fik skubbet til Anders og det blev han da ked af”. ”Vi trøster først Anders og så sætter vi glimmeret mellem jer, så I begge kan nå det”. Begge børn blev set og hørt af den voksne og børnene blev styrket i udviklingen af deres empati.
|
