Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde med forældre

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource ift. samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab.

Samarbejdet har forskellige udgangspunkter men samme mål: at skabe et optimalt, omsorgsfuldt udviklingsmiljø for alle klyngens børn.

Forældre og personale er gensidigt afhængige af hinanden og kan rådgive og stille krav til hinanden i deres fælles ansvar omkring barnet, dvs. at have et gensidigt ansvar for at turde stille krav, mødes i øjenhøjde og få fortællinger om barnet i spil, så der skabes en fælles tillid til, at alle vil det bedste for barnet.

Der skal være rum for at kunne stille og modtage kritiske spørgsmål. Det forudsætter bl.a. en nysgerrighed på den anden part. For at nysgerrigheden skal trives, skal der være en åbenhed i partnerskabet og personalet skal kunne rumme familiens sårbarhed.