I EventyrØen har vi gennem en årrække haft fokus på at klæde alle nyansatte godt på til opgaven. Dette har vi gjort med afsæt i flere metoder. En af dem er at invitere alle nyansatte ind til et introduktionsmøde omhandlende vores pædagogisk faglige afsæt. De faglige pointer vi arbejder ud fra har vi nedfældet i en lille bog – kaldet pixibogen.

 

Som udgangspunkt arbejder vi ud fra følgende teoretikere:

Per Nygren – omsorgstrekanten

Daniel Stern – Fokus på det nære samspil

Lev Vygotski – fokus på børns udvikling gennem fællesskaber

Brenda Taggert – fokus på at skabe de bedste institutionelle rammer for børns læring, trivsel og udvikling – i særlig grad de udsattes.

Seneste tilføjelse bliver Sprog i samspil, som vi har sat alle nye og nuværende ansatte i hele institutionen grundigt ind i.

 

Omsorgstrekanten

I Nygrens omsorgstrekant er udgangspunktet at barnets grundlæggende behov skal være tilfredsstillet for før du kan arbejde dig videre op i trekanten. Med primære behov forståes: tryghed, tørst, sult, samhørighed, spejling, nærhed. Når din relation til barnet er opbygget på tillid og de andre grundlæggende behov er på plads, kan du begynde at opdrage, såfremt du har skabt de rette betingelser for barnets udvikling.

 

De tre felter er indbyrdes afhængige af hinanden og skal også ses i sammenhæng. De vil derfor også overlappe. Så trekanten er ikke helt kantet.

 

Vi spejler os i hinanden

Udfra Sterns affektiv afstemning, taler vi om hvordan, vi som mennesker spejler os i hinanden. Når vi voksne udstråler glæde og samhørighed, spejler børnene sig i os og får den samme stemning i kroppen som os. Når børn bliver mødt med at de voksne spejler børnene med eller uden sprog, oplever børnene at de bliver forstået og der opnås en tæt samhørighed.

 

Zonen for nærmeste udvikling

Vi anvender Vygotskys zonen for nærmeste udvikling, for at skabe bred forståelse for hvordan og hvornår barnet udvikler sig.

Vygotsky taler om 3 zoner. Den første er utryghedszonen. I denne sker der for meget for børnene, rammerne er ikke tilpasset, vi har ikke bygget ”stillads” til barnet, udfordringerne er for mange eller for store. I tryghedszonen er der derimod forudsigelighed, der udfordres ikke, børnene ved hvad der skal ske, de slapper af og der er ikke behov for ”stillads”. I udviklingszonen sætter vi tydelige rammer for barnet, børnene skal stå på tæer for at nå, der er voksne der viser vej, små frustrationer er velkomne, ”stilladset” er på plads.

 

Positioner

Brenda Taggert taler om positionerne, foran, bag ved og ved siden af. Positioner som vi voksne indtager eller bør indtage dagligt. Ifølge hende lærer og udvikler børnene sig bedst hvis de på daglig basis møder voksne i alle ovenstående positioner. Vi taler altså om 3 positioner. Denne gang er det den voksnes rolle der er i spil i samværet med barnet.

Foran: de voksne går foran og viser vej. Den voksne har at mål med aktiviteten og guider børnene hen til målet. De voksne fortæller præcist hvad der skal ske

Bag ved: De voksne går bag ved børnene – vælger bevidst at lade børnene gå selv. De voksne observerer, hvad børnene kan, uden stillads fra en voksen. De voksne har eksempelvis lagt en aktivitet/materialer frem og lader børnene selv udforske/lege.

Ved siden af: De voksne deltager i legen sammen med børnene. Er jævnbyrdige i legen. De voksne følger børnene og byder ind i legene, uden at bestemme. De voksne er reelle legpartnere.

 

Sprog i samspil

Vi har gennem en længere periode arbejdet med sprog i samspil. Først ved at institutionens sprogansvarlige var på et længere kursus i metoderne. Dernæst ved at de sprogansvarlige videreformidlede metoderne til alle personaler i huset over en række fyraftensmøder. Fremover bliver enkelte af metoderne en del af vores pixibog og derved en del af vores pædagogiske afsæt.

 

UGLE Metoden

At UGLe går ud på:

U – at holde Udkig

G – at Give tid

L – at Lytte

 

Det betyder at vi skal ned i øjenhøjde, være opmærksomme på hvert barns udspil. Både det nonverbale og det verbale. Vi skal møde barnet med øjenkontakt og ikke mindst med god tid. Vi har øvet at vi tæller til ti inde i hovedet, mens vi venter på barnets svar. Dette var en øjenåbner for mange. For ti sekunder er lang tid, men i langt de fleste tilfælde er de nødvendige. Hermed oplever barnet et nærvær og et fokus. Barnet bliver mødt med en forventningsfuld stemning omkring dets udspil og barnet bliver lyttet til og ikke afbrudt. Barnet får tid til at overveje sit svar, og ofte kommer der et svar (udspil) fra barnet når der ”tælles til ti”.

 

SSKAN metoden

Små grupper

Sæt en passende aktivitet i gang

Kig på hvert enkelt barn

Anvend det sprog der passer til hvert enkelt barns behov

Nu skal samspillet holdes i gang

Denne metode bruges når vi deler os i små grupper, hvilket vi arbejder på at gøre meget. Den går i al sin enkelhed ud på at den voksne tager udgangspunkt i hvert barns kommunikations stil og sproglige udvikling. At når gruppen er samlet og aktiviteten eller legen er i gang, så tager den voksne et kig rundt på hvert barn og afdækker hvad de hver især har af behov for at styrke deltagelsen i aktiviteten og i samspillet. Dette gøres ved at den voksne gennem sproget inddrager alle børn på skift ud fra deres udgangspunkt. Når aktiviteten er ovre, skal hvert barn gerne have oplevet sig set, spejlet, imødekommet og have haft mindst én miniinteraktion med den voksne.

 

STIGEN

Barnet, som interagerer med dig og /eller de andre børn

• Børn, som er sociale, kan let få din opmærksomhed, fordi det er nemt for dig at indgå i samspil med dem.

Barnet, som deltager, men ikke indgår i samspil

• Nogle børn med en afventende kommunikationsstil deltager i aktiviteten, men forsøger ikke at få din opmærksomhed. De vil ikke initiere en interaktion, med mindre de har din fulde opmærksomhed og kan se, at du venter forventningsfuldt på, at de kommunikerer.

Barnet, som ikke er opmærksomt

• Et barn, som ikke er opmærksomt, vil typisk være forsinket i sin udvikling og have en passiv kommunikationsstil eller egen dagsorden.

 

Ved at anvende SSKAN og UGLE skulle vi gerne være i stand til at støtte alle børn til at deltage aktivt i samspillet og lære dem at interagere med hinanden.

 

Flersprogede

I EventyrØen har vi øget fokus på sprogstimulering af alle børn, men selvfølgelig i høj grad af vores flersprogede børn. Gennem sprog i samspil materialet har samlet de forskellige sprogudviklingsfaser som børn med flere sprog ofte gennemgår i tillæringen af et nyt sprog. Gennem dette håber vi at tydeliggøre for alle medarbejdere, hvor vigtigt det sproglige miljø vi tilbyder børnene, er for deres udvikling.

• Børn med flere sprog understøttes bedst af voksne, der får dem til at føle sig trygge i deres nye omgivelser.

At lære dansk som andet sprog, kræver at der tales og leges med barnet på dansk. Kan man barnets modersmål, kan dette benyttes til at etablere tryghed i barnets første tid i institutionen. Når trygheden er på plads, er det vigtigt at barnet er i et miljø hvor det hører det sprog som skal læres.

 

 

Dette munder alt sammen ud i vores primære opgaver i børnearbejdet:

• At være nærværende og rare og imødekommende
• At skabe rammer som passer til børnegruppen
• At lave stilladser, så børnene bliver stimuleret relevant
• At lave aktiviteter, der rammer nærmeste udviklingszone
• At lege med børnene i børnenes egne lege
• At tale med børnene og udvide og strække børnenes sprog
• At støtte alle børn til at kunne deltage aktivt i samspillet med børnegruppen