Den anerkendende tilgang

Forudsætningen for at børnene får mulighed for at udvikle robusthed og blive selvstændige med tro på og evne til at tage ansvar for og mestre deres eget liv er, at de bliver mødt af pædagogisk personale med en anerkendende grundholdning, hvilket betyder:

At være emotionel tilgængelig, drage omsorg, vise indlevelse, forståelse og respekt og endelig at have en naturlig evne og vilje til at give den anden ret til sine oplevelser (Schibbye, 2005).

At møde barnet anerkendende betyder dermed:

At møde barnet følelsesmæssigt, kan ”føle” med og kommunikere på en afstemmende og udviklingsstøttende måde og være til stede som et åbent og helt menneske.

At drage omsorg for barnet ved rent praktisk at støtte og hjælpe, men også ved at give barnet passende udfordringer, udholde at barnet er udfordret, og samtidig støtte det i dets handlemuligheder.

At vise indlevelse ved at sætte ord og handle på, hvad du tror barnet oplever/føler og ved at give plads til at barnet selv udtrykker sine oplevelser. Samtidig at være lydhør og give barnet TID til at udtrykke sig.

At vise forståelse for barnet og dets reaktioner, men ikke nødvendigvis accept. At indtage barnets perspektiv og prøve at forstå det, barnet forstår.

At vise barnet respekt ved at lytte, tage det alvorligt, men også ved at skabe rammer og genkendelige rutiner for barnets udfoldelse gennem forudsigelighed og tydelighed.

At til enhver tid give barnet ret til dets oplevelser, idet barnet oplever på baggrund af egne forudsætninger og derfor er oplevelsen ’sand’ for barnet. At vejlede og støtte barnet i forhold til barnets adfærd, ikke dets person.

Tilrettelæggelse af læringsmiljøet der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes

At tilrettelægge livet i institutionen er at planlægge læringsmiljøet. Det indebærer, at vi diskuterer, reflekterer, formulerer og beslutter de pædagogiske mål og det indhold vi vil bringe ind børnenes liv på baggrund af målene.

Planlægning i denne forbindelse skal forstås som mere end blot, hvad vi skal i morgen eller vores årsplanlægning.

Planlægning af pædagogikken indebærer refleksioner over det langsigtede mål, fx udvikling i forhold til læringsmålene, overvejelser og begrundelser for indholdsvalget, samt vores pædagogiske principper for hverdagen.

Målene relaterer sig til de opstillede mål i forbindelse med kompetencer. Vi sætter også nogle tegn, der vil vise os, om målene er nået. Dvs. ”på hvilken måde kan vi se at målet om f.eks. At give sprogligt udtryk for sine behov – er nået”. Tegn viser måden, hvorpå vi kunne tænke os at se kvaliteten foldet ud i praksis.

Gennem systematisk evaluering lærer de pædagogiske medarbejdere at træffe mere kvalificerede, didaktiske beslutninger, og vi lærer at reflektere over egen praksis; vi lærer at lære.

Tid til planlægning og evaluering er en forudsætning for at planlægningen kan lykkes.

Når vi planlægger, sætter vi læringsbegrebet i fokus i forhold til børn og voksne.

Den læring, som det pædagogiske personale tilegner sig, skal:

• Danne baggrund for nye beslutninger.

• Sikre at vi bliver klogere på egen praksis.

• Give os mulighed for at opstille nye mål.

Når vi planlægger en aktivitet, gør vi det ud fra flg. overvejelser:

Hvorfor – hvad er formålet med aktiviteten?

Hvad er indholdet?

Hvordan griber vi det an (metode)?

Hvad indebærer det (rum, valg af materialer)?

Hvordan gik det (evaluering)?