Krop, sanser og bevægelse
”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”
Krop, sanser og bevægelse i klynge IBØ-I:
Bevægelse er i os alle og som voksen i et barns liv, spiller vi en stor rolle i at støtte, lære og udvikle børnene til at forstå og mærke kroppen, gennem bevægelse og sanser i lege og sjov gennem institutionslivet, så de får mod til at udvikle og lære.
Derfor:
Skal børnene have indsigt i kroppen og dens mange muligheder.
Få kendskab til og udvikle alle deres sanser.
Have rig mulighed for at udforske deres bevægelsesglæde i deres hverdag, både i ro og aktivitet.
I EventyrØen hjælper vi børnene med at udvikle og lære kroppens forskellige funktioner at kende ved at italesætte- mærk efter om du skal tisse, eller er du mæt. Eller når vi sammen tegner kroppen på store stykker papirer og sammen taler om kroppen og dens funktioner.
Børn udvikler deres sanser alle steder og hele tiden f.eks. i måltidet – varm og kold, stærk, sur, sød, bittert, salt, konsistens, farver osv.
I vores Kreaværksted giver vi børnene mulighed for at udforske og mærke på forskellige materialer.
I Kuglebadet kan barnet mærke kroppen som helhed.
Vores legeplads giver mulighed for mange grovmotoriske udfordringer og lege. Vi har f.eks. klatretårnet og balanceslangen. Vi sætter aktiviteter i gang, hvor vi kan udfordre børnene i at bevæge sig igennem cykling, løb, bevægelseslege, hvor børnene udfordrer sig selv sammen med andre børn eller sammen med de voksne.
I vores puderum giver vi på samme måde børnene mulighed for at bruge deres krop. Vi laver bl.a. børneyoga og pudekamp.
I vuggestuen er børnene ved at lime papir sammen. De er koncentreret om at holde på penslen, som de selv har dyppet i limen. Nogle af børnene får lim på fingrene og prøver at få det af, da papiret sidder fast på fingrene. Den voksne rækker dem en våd klud, som de kan bruge til at tørre limen af med. Den ene har brug for hjælp til at få fingrene rene. Børnene fortsætter med at lime papir sammen.
På legepladsens klatretårn er en gruppe børnehavebørn i gang med at lege pirater. De kravler op og ned af tårnet. Nogle balancer hen over nettet mens andre vælger at kravle over på den anden side. Imens er nogle andre i færd med at hænge i armene mens de konkurrere om at kunne hænge længst tid.
|